torsdag den 19. april 2012
onsdag den 18. april 2012
Hvordan går det?
Åhhh, jeg synes det er svært....
Svært at fortælle min omverden, om hvordan jeg har det.
Jeg synes jo på mange punkter, jeg har et helt fantastisk liv, med alt hvad det kan tilbyde lige nu. Men min krop fortæller mig noget andet. Jeg har det sidst stykke tid haft det lidt underligt i min venstre arm og i fredags blev det helt tosset. Jeg fik den ondeste trykken for brystkassen og i mandags måtte jeg tage telefonen og ringe til min læge.
Jeg talte så med den sødeste læge og hun spurgte lidt ind til mig og så kom de tårer, der måske har presset sig på i noget tid, men ikke rigtigt har kunne komme frem. Men frem kom de og det lettede en hel del. Hun trykkede mig ved hjertet og ganske rigtigt, det er ømt som bare pokker. Hun ville så lige sikre sig, at der ikke var noget galt, så jeg blev sendt til rkg, hedder det det? Heldigvis er der ikke noget fysisk i vejen med mig. Men ondt i hjertet har jeg.
Hun anbefalede mig, at jeg skulle pleje mig selv, men det synes jeg jo jeg gør hele tiden. Jeg har accepteret, at butikken er lukket. Jeg har ikke savnet den et sekund. Jeg har accepteret, at kreativiteten er langt væk og ideerne ikke står i kø for at komme ud. Men der er åbenbart mere som tynger mit hjerte end jeg kan regne ud i hovedet, jeg ved jo så godt, at jeg, om nogen, ikke kan regne noget som helst ud. Mit liv har aldrig været strømlignet på den måde.
Det jeg kan gøre nu, er så at vente til "tingene" ordner sig og mit hjerte kan åbne sig igen.
For hvis der er noget jeg elsker, så er det at åbne mit hjerte for alle jer smukke mennesker, som findes i denne fysiske verden.
Smuk dag til dig
Rikke
Abonner på:
Opslag (Atom)