Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

tirsdag den 27. oktober 2015

Nyt Navn....

Jeg har ændret navnet på min blog fra Karla's forbindelse til Rikke Dalmose.blogspot.com

Hvorfor??? 
Jo, vores dejlige kærlig hund Karla måtte vi tage afsked med i februar 2015, 
så nu er Karla's forbindelse ikke længere så aktuel. 
Hun var inspirationskilden til mangt og meget. 

Jeg savner hende og hendes kærlighed. 
Hun var helt speciel for os alle 4.




Jeg vil forsøge at blogge igen, jeg tænker det kunne være lidt fedt 
og om ikke andet så bare for min egen skyld....

Ha' en skøn aften 

Knus Rikke

mandag den 12. maj 2014

To skønne konfirmationsdage

Den 4 maj blev vores dejlige smukke datter konfirmeret, 
det var en dag, hvor solen skinnede og vinden vejede let i håret. 

Vores smukke datter

 
Familien Dalmose

Vi bor lige ved siden af den skønneste park lige ved Nørresø, 
så det var meget nærliggende at gå derned og tage billeder, 
de er, hvis jeg selv skal sige det ;-), 
blevet rigtig gode.

Vores smukke piger
 

 Tre som venter.....



Vores datters bedste veninde, 
de to piger har fra start haft det helt specielt sammen, 
det varmer mit hjerte, 
at se to piger så glade for hinanden.


 
Sofies dejlige klassekammerater


Vi havde for meget lang tid siden planlagt, 
at selve festen skulle holdes lørdag den 10, 
for som vi blev enige om, 
så kunne alle vores dejlige venner komme 
og holde en "rigtig" fest.


Forret, jeg nåede ikke at tage flere madbilleder;-)


De kom også alle sammen og det bekræftede os i vores valg.
Vi havde den skønneste fest og smukke taler. 
Vi er meget priviligerede;-)



Her er alle de smukke unge piger, 
de havde en fest ved bordet og der blev snakket, spist, hygget og de grinede. 
Det er så livsbekræftende, at se de unge råhygge.
Det minder mig om en smuk og uforpligtende tid....

Rigtig dejlig aften
Rikke

tirsdag den 29. april 2014

Jeg har brug for hjælp til ansøgninger.


Jeg har nu skrevet flere forskellige ansøgninger, 
formuleret mig på forskellige måder, men der er ikke rigtig hul igennem. 


 Et lille billed for hyggens skyld...

Det er jeg ved at være en lille smule træt af, for jeg vil meget gerne have et dejligt arbejde, sammen med skønne kollegaer. Jeg ved jo, at jeg har så mange fantastiske kompetencer, 
som gør, at jeg sammen med kollegaer, kan gøre en forskel.

Jeg har tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at møde en person, 
som er god til at skrive ansøgninger, en person, som har succesfuld erfaring.

Kender du en/nogle som kunne passe til det jeg beskriver, så må du gerne sende mig en mail, 
evt. skrive en kommentar.


Mange kærlige tanker og ønsket om en dejlig aften

Rikke





mandag den 28. oktober 2013

Send mere kærlighed ud!!!

Vi taler meget herhjemme om den måde, vi taler på og det vi siger til andre. 
Vi taler om, hvad ord gør ved os, hvad handlinger gør. Vi voksne kan godt huske de skolelærer, som ikke var rare ved os elever, vores piger har også lærer, som har lidt svært ved det. 
Vi kender det også fra håndbold verdenen, når vi høre både trænere og spillere tale specielt til hinanden. Vi kender det sikkert alle sammen.....

I går var jeg i Viborg Domkirke og der sang vi denne salme og jeg blev så rørt. Den er meget sigende for netop det, vi taler om herhjemme. 

Så den vil jeg godt dele med jer;-), så vi kan få sendt lidt mere kærlighed ud i universet.


Kærlighed er lysets kilde
 
Mel.: Jesus er mit liv i live
1
Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod,
derfor er Guds råd så milde,
derfor er Guds Ånd så god,
som vor frelser har forklaret,
Ånden selv os åbenbaret,
som vi føler i Guds fred
og det håb, vi trøstes ved.
2
Kærlighed er livets krone,
kærlighed er lysets glans,
derfor sidder på Guds trone
Jesus nu med strålekrans;
han, som lyset er og livet,
har for os sig selv hengivet,
bliver i og lever ved
Guds, sin Faders, kærlighed.
3
Kærlighed er Lovens fylde1
og fuldkommenhedens bånd,2
den er, hvad vor Gud vi skylde,
den er frugten af hans Ånd;
derfor med Guds-kærligheden
vokser op om kap Guds-freden,
vorde skal vi og ved den
ét med sjælens bedste ven.
N.F.S. Grundtvig 1853.
  
 
Fantastisk dejlig dag til jer alle
 
Knus Rikke

onsdag den 16. oktober 2013

Viborg

Viborg er min nye by.

Vi har siden begyndelsen af februar, haft planer om, at flytte tilbage til Jylland. Min mand havde nemlig fået tilbudt et skønt arbejde, som han havde lyst til.

Vi har tidligere boet i hhv. Ikast i 2 1/2 år og derefter 4 år i Aalborg. Vi flyttede så tilbage til København, vi nåede alligevel at bo der i 5 år, inden turen igen gik tilbage til dejlige Jylland.

Vi har haft mange planer, vi skulle tilbage til Aalborg, for der synes vi, vi havde det fantastisk og vi har stadig rigtig mange af vores tætte venner der. Men skæbnen ville det anderledes.

Min mand fik tilbud et arbejde fra 1 maj, et arbejde vi ikke kunne sige nej tak til, så i to måneder boede han i Viborg og jeg og vores børn boede i Kbh. Vi havde stadig planer om, at flytte tilbage til Aalborg og vi havde også fundet et fantastisk hus vi ville købe, men men, igen ville skæbnen det anderledes. I løbet af de to måneder min mand var her i Viborg, fik han tilbudt en kontrakt på to år, som vi selvfølgelig sagde ja til. Vi havde da også på det tidspunkt, fået mulighed til at være her nogle enkelte dag og jeg må ærligt indrømme, at det var helt fantastisk at være her. 
Jeg var dog lidt skeptisk fra start, men det hænger sammen med, at jeg kun har kørt gennem Viborg og aldrig rigtig stoppet op. Det er en smuk by, med vand, natur og en skønt midtby.

Vi har nu boet her i 4 1/2 mdr, vi har lejet den skønneste lejlighed med udsigt over Nørresø, byen 5 min herfra og ikke mindst, er her ikke langt til noget. 

Jeg føler mig som et meget privilegeret menneske.

Vi er alle meget glade for at bo her og det er jo det, der er det vigtigste i sidste ende...

I må alle have den skønneste solskins efterårsdag.

Knus Rikke


onsdag den 16. maj 2012

Hvordan går det?

Jeg synes, det er på sin plads, at jeg selvfølgelig fortæller alle jer skønne læsere om hvordan det går. Sidst jeg skrev var det jo ikke fordi det var så positivt...
Men det er det nu. Jeg havde en super dejlig samtale med en af mine fantastiske veninder i weekenden og så da jeg sad foran computeren i går, fik jeg ligesom en åbenbaring. 
 
 Er faktisk godt tilfreds med dette billed;-)

Jeg har besluttet, at jeg gerne vil have et arbejde og det har tidligere været en stor udfordring for mig. 
Men det er det IKKE mere. Jeg har SÅ meget at byde på. Jeg er fantastisk, dygtig, dejlig, sød, kærlig, omsorgsfuld, kreativ, betænksom, idérig, nytænkende, positiv og en god netværker. 

Det har været lidt mere udfordrende end jeg lige troede at lukke min butik. Men det er ok! Jeg måtte ikke få lov til at tjene penge i det lokale jeg havde! Det gik for alvor op for mig i går. Jeg kørte nemlig forbi i går, hvor den nye pige er flyttet ind og der var desværre nogle, som havde smadret hendes rude i døren. Så der er et eller andet med det lokale.... 
Jeg takker for den tid jeg havde der og takker for den hjælp jeg fik, til at komme derfra.

For at komme tilbage til åbenbaringen. Jeg var inde på job-index i går og fandt faktisk tre jobs som jeg var kvalificeret til at søge. Men jeg synes jo det er lidt kedeligt, bare at sende to sider skrift af sted til virksomhederne, for det afspejler jo ikke specielt hvem jeg er....

Så min plan er, at lave en CV-blog, hvor jeg vil skrive hvem jeg er, hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med og ligge billeder ind, det vil jeg have det super med og det afspejler meget mere, hvem jeg er.

Hvis du har lyst til at skrive et par ord om mig, vil jeg være super taknemmelig. 
Sommetider overser jeg nogle af mine egne kvaliteter;-).

 Smuk dag til dig og dine

Rikke

onsdag den 18. april 2012

Hvordan går det?

Åhhh, jeg synes det er svært....

Svært at fortælle min omverden, om hvordan jeg har det. 

Jeg synes jo på mange punkter, jeg har et helt fantastisk liv, med alt hvad det kan tilbyde lige nu. Men min krop fortæller mig noget andet. Jeg har det sidst stykke tid haft det lidt underligt i min venstre arm og i fredags blev det helt tosset. Jeg fik den ondeste trykken for brystkassen og i mandags måtte jeg tage telefonen og ringe til min læge.

Jeg talte så med den sødeste læge og hun spurgte lidt ind til mig og så kom de tårer, der måske har presset sig på i noget tid, men ikke rigtigt har kunne komme frem. Men frem kom de og det lettede en hel del. Hun trykkede mig ved hjertet og ganske rigtigt, det er ømt som bare pokker. Hun ville så lige sikre sig, at der ikke var noget galt, så jeg blev sendt til rkg, hedder det det? Heldigvis er der ikke noget fysisk i vejen med mig. Men ondt i hjertet har jeg.

Hun anbefalede mig, at jeg skulle pleje mig selv, men det synes jeg jo jeg gør hele tiden. Jeg har accepteret, at butikken er lukket. Jeg har ikke savnet den et sekund. Jeg har accepteret, at kreativiteten er langt væk og ideerne ikke står i kø for at komme ud. Men der er åbenbart mere som tynger mit hjerte end jeg kan regne ud i hovedet, jeg ved jo så godt, at jeg, om nogen, ikke kan regne noget som helst ud. Mit liv har aldrig været strømlignet på den måde. 

Det jeg kan gøre nu, er så at vente til "tingene" ordner sig og mit hjerte kan åbne sig igen.

For hvis der er noget jeg elsker, så er det at åbne mit hjerte for alle jer smukke mennesker, som findes i denne fysiske verden.


Smuk dag til dig


Rikke