onsdag den 16. maj 2012

Hvordan går det?

Jeg synes, det er på sin plads, at jeg selvfølgelig fortæller alle jer skønne læsere om hvordan det går. Sidst jeg skrev var det jo ikke fordi det var så positivt...
Men det er det nu. Jeg havde en super dejlig samtale med en af mine fantastiske veninder i weekenden og så da jeg sad foran computeren i går, fik jeg ligesom en åbenbaring. 
 
 Er faktisk godt tilfreds med dette billed;-)

Jeg har besluttet, at jeg gerne vil have et arbejde og det har tidligere været en stor udfordring for mig. 
Men det er det IKKE mere. Jeg har SÅ meget at byde på. Jeg er fantastisk, dygtig, dejlig, sød, kærlig, omsorgsfuld, kreativ, betænksom, idérig, nytænkende, positiv og en god netværker. 

Det har været lidt mere udfordrende end jeg lige troede at lukke min butik. Men det er ok! Jeg måtte ikke få lov til at tjene penge i det lokale jeg havde! Det gik for alvor op for mig i går. Jeg kørte nemlig forbi i går, hvor den nye pige er flyttet ind og der var desværre nogle, som havde smadret hendes rude i døren. Så der er et eller andet med det lokale.... 
Jeg takker for den tid jeg havde der og takker for den hjælp jeg fik, til at komme derfra.

For at komme tilbage til åbenbaringen. Jeg var inde på job-index i går og fandt faktisk tre jobs som jeg var kvalificeret til at søge. Men jeg synes jo det er lidt kedeligt, bare at sende to sider skrift af sted til virksomhederne, for det afspejler jo ikke specielt hvem jeg er....

Så min plan er, at lave en CV-blog, hvor jeg vil skrive hvem jeg er, hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med og ligge billeder ind, det vil jeg have det super med og det afspejler meget mere, hvem jeg er.

Hvis du har lyst til at skrive et par ord om mig, vil jeg være super taknemmelig. 
Sommetider overser jeg nogle af mine egne kvaliteter;-).

 Smuk dag til dig og dine

Rikke

9 kommentarer:

  1. Uh, jeg får helt kuldegysninger over din fortælling med vinduet! Godt at du kom væk derfra!

    Rigtig god energi til dine nye planer - rigtig god ide med CV-bloggen!

    KH
    tina

    SvarSlet
  2. Jeg er helt ny her... men ønsker dig held og lykke i din søgen. God idé med en CV-blog - det burde man måske overveje..
    ; )

    SvarSlet
  3. Åh ja, det har jeg jo selv været igennem. Jeg havde dog ikke en fysisk butik som dig, men i december sidste år lukke jeg min webshop og stod der og tænkte FFFF*** skal jeg arbejde for nogen!!! Hvad kan jeg? Kan jeg noget? osv. Jeg har skrevet en del om det på min blog og bedt om hjælp på både blog og facebook og i forleden fik jeg et job - så det KAN altså godt bruges til noget, det der net ;O)

    Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med de nye veje du skal. Hvis du vil have et par ord fra mig, jeg kender dig jo ikke rigtigt, men vi har da hils på hinanden i din butik og der er jo altid et indtryk man giver folk og noget folk lægger mærke til, så her er hvad jeg vil sige om dig: Du er virkelig serviceminded, Yderst imødekommende og ekstrem nærværende.

    Specielt nærværende syntes jeg er en fantastisk kompetence, at have. Da du snakkede med mig i din butik, da jeg jeg var forbi, der mærkede jeg bare at du interesserede dig for dine kunde og ikke bare for, at risikere at sælge en kjole....men helt ægte interesseret og det er meget unikt.

    Held og lykke og masser af tanker til dig.

    Betina

    SvarSlet
  4. god ide med den cv-blog :)

    og en masse pøj pøj din vej det fortjener du :)

    SvarSlet
  5. Sådan ! hvor er det fedt, at du kan stå her på dine fødder med løftet hoved og vide at du er god nok, har masser at byde ind med !
    Det skal nok blive forrygende :-)

    SvarSlet
  6. Åh Rikke, det skal nok blive godt! Jeg skriver gerne lidt, men hvad retning har du brug for? Al mulig held og lykke:) Kan du ikke lige ringe eller skrive, hvis du vil ha mig til at lave en 'anbefaling'?

    SvarSlet
  7. Kære Rikke.
    Det er godt at høre fra dig. Du kan en masse - en af de ting, som vi ved, at du kan er, at se andre menneskers værd. Vi er altid opløftede, når vi har været sammen med dig, og det kommer ikke af sig selv. Du er en giver!

    SvarSlet
  8. Du ser knaldgodt ud på det billed!
    Dejligt at du nu er klar til at komme videre - det lyder da helt klart som om den butik havde dårlig karma.

    SvarSlet
  9. Kæreste Rikke
    Har været længe om at give lyd...men vi kender jo hinanden og ved hvordan tiden flyver;)
    Først -selvfølgelig tager du bare bøgerne med næste weekend...er endt med at skulle på marked alligevel...men sammen med Marianne med vores nye lunchbags:)
    Dernæst -her får du lige hvad der umiddelbart falder mig ind mht dine kompetencer:
    Først de lidt diffuse...: Diplomatisk, med evnen til at få "det svære" sagt på en fin måde; bevare overblikket og se situationen i "helikopter"-perspektiv; omsorgsfuld; nærværende;...hertil kommer alle de andre, som nok mere er venindepræget end jobsøgningsrelateret:)
    De mere håndgribelige: har sans for form og farver; er god til at spotte "det nye" og tro på det og give det en chance; emminent til at sy; god sælger....
    Der kunne skrives meget mere, men disse er dem der lige falder mig ind nu:)

    Glæder mig meget til at se dig i weekenden:)
    Kram Pernille

    SvarSlet