Viser opslag med etiketten opskrift.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift.. Vis alle opslag

fredag den 11. januar 2013

Opskrift på halsrør med neonkant

For noget tid siden lagde jeg et billed ud af mit halsrør med neonkant, jeg fik så mange dejlige kommentarer, som jeg (undskyld) ikke har fået svaret på. Min computer har drillet mig....

Opskriften på halsrøret:

Forbrug:
1 ngl. Neon
3 ngl råhvid cool wool
1 ngl sort cool wool.

Jeg har strikket i en kvalitet som hedder Cool Wool fra Lana Grossa ( 100% merino uld) det er en kvalitet der har en strikkefasthed på 24 masker og en løbelængde på 160 meter. Neon garnet hedder standard no. 1. ( 100% acryl)

Jeg har slået 140 masker op på pind 4 1/2 i neon garnet, strikket 4 omg rib, 2r, 2vr.
Skiftet til den råhvide og strikket endnu 6 omg rib.

Efter de 10 omg rib har jeg strikket 2 omg råhvid i ret og er så begyndt på diagrammet. Jeg har strikket til jeg ikke havde mere sort garn, sluttet af med to omg ret i råhvid og strikket 6 omg rib i råhvid og 3 omg neon. Lukket af efter de 3 omg.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar, så skal jeg gøre alt for at svare;-)


Fantastisk fredag og god weekend

Rikke