Jeg laver normalt ikke et indlæg af denne karakter, men det er nok fordi jeg synes jeg sommetider er en klovn til tasterne. Jeg har så også dage, hvor det glider let og ubesværet.
Jeg har, som nogle af jer ved arbejdet med konceptet Karla's forbindelse i snart 2½ år, i den tid har jeg været ved at dø af mindreværd, været ved at vokse mig selv ud af skoene. Ja, jeg har været gennem hele følelses registret.
Jeg har, desværre, inde i mit hoved tendens til at synes, at alle andre er meget bedre end jeg, kan lave ting og sager, som er meget mere fantastiske, end det jeg laver.
Jeg var som i kan se i tidligere indlæg i Horsens i den weekend, der lige er gået. Her var jeg sammen med skønne skønne mennesker, alle kreative og skabende som jeg selv. Jeg fik her lidt, for ikke at sige det meget indsigt i, hvor langt jeg er kommet, hvor jeg egentlig er som skabende udøvende business kvinde. Det er jo i sig selv fantastisk og jeg er ikke bare stolt af mig selv, men er også meget mere klar i, hvor jeg skal arbejde mig hen.
Jeg kan mærke, at det bliver lettere og lettere at se frugten af mit arbejde. Her taler jeg om det indre arbejde, det usynlige arbejde. Jeg vil tillade mig, at sige, at nu er der ingen forskelsbehandling i forhold til mig selv.
Jeg har ingen grund til at føle det mindreværd og ingen grund til at være misundelig. Vi har alle vores udfordringer og alle vores kompetancer, det det hele handler om, er at vi hjælper, løfter og behandler hinanden med respekt og åbenhed.
Jeg ønsker dig en smuk og givende dag
Rikke
